Sådan blev min hobby til Ebbesens Papirklip
GODT NYTÅR
Først og fremmest godt nytår til alle hobby-entusiaster derude. Jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år og er klar til et fantastisk 2020.
Mange af jer kender mig igennem Ebbesens Papirklip og har fulgt mig igennem mange år, men jeg tænker at jeg gerne vil dele lidt om mig selv med jer. Derfor kommer året første blogindlæg til, at handle om hvordan det hele startede her hos Ebbesens Papirklip.
Det hele startede hjemme i mit køkken...
Det hele startede sammen med min ældste datter Susanne for mange år siden. Sammen opdagede vi hyggen og mulighederne for en hobbyforretning hvor omdrejningspunktet var hjemmelavede kort.
Som tiden er gået, har jeg udvidet i sortimentet og fulgt de mange forskellige trends indenfor materialer, design og effekter.
Selvom Susanne er blevet voksen og ikke er med "fuldtid" længere, har jeg i aller højeste grad stadig min familie på sidelinjen. Mine voksne børn og mand støtter mig i forskellige aktiviteter i firmaet og specielt mine børnebørn griber oftere og oftere saksen og kartonen, for at lave de fineste kort.
En hobby under udvikling...
I mange år har det, at lave hjemmelavede kort været min hobby, da jeg synes det giver mig ro og tid til mig Når jeg sidder hjemme i stuen eller i mit sommerhus, er der ikke noget bedre end af finde de mange materialer frem og skabe smukke kort der er specielt tilpasset til venner og familie.
Anledningerne til et hjemmelavet kort er heldigvis mange. Konfirmation, bryllupper, runde fødselsdage, barnedåber og mange mange flere. Dertil kommer naturligvis alle de forskellige helligedage og højtider, hvilket passer mig perfekt. Der er nemlig altid en anledning til at gå i gang med et personliseret kort.
Efterspørgelsen på mine kort og ønsket om at tilbyde mine kunder muligheden selv at lave deres egne kort, har gjort at jeg i dag har mine facebook-grupper og min nye hjemmeside www.ebbesens-papirklip.dk, hvor der er stor aktivitet hver dag. En aktivitet der holder mig på dubberne og som giver en ekstra dimension til min hobby.
I 2020...
kunne jeg godt tænke mig, at prøve nogle nye ting af. Blandt andet vil jeg gerne dele inspiration med jer på min hjemmeside i form af to elementer.
Inspiration oversigten, hvor der vil blive lagt færdiglavede kort op til inspiration. Om der er mine egne designs - eller måske nogle af jeres kreationer, må tiden vise.
Bloggen, hvor jeg gerne vil fortælle om de forskellige aktiviteter og oplevelser jeg har i min dagligdag omkring papirklip og kort.
Jeg håber I vil tage rigtig godt imod de nye tiltage. Skriv endelig til mig hvis I har foreslag til emner som skal tages op i bloggen ELLER inspiration i har lyst til at dele med andre.
De bedste nytårs-hilsner fra
Gitte.
Kommentarer
Best dating site: https://tinyurl.com/mbsf2vay
CvOamHeJe50dmNAoZuFIDnrOVfvzo8dU